Lassen Ricards historie rækker tilbage til 1. januar 1986, hvor advokatfirmaet blev stiftet af Lennart Ricard og Steen Lassen. Sidenhen er partnerkredsen blevet udvidet med: Peter Lambert (1993), Henrik Schütze (2003), Terese Foged (2005), Ann Grew Pfeiffer (2016), Kristina Blichfeldt Lautrup (2017) og Jørgen Bek Weiss Hansen (2018). Lennart Ricard udtrådte som partner i 2012, men er fortsat tilknyttet kontoret.
I begyndelsen havde Lassen Ricard til huse øverst i ”Peberbøssen”, Østergade nr. 61, på hjørnet af Strøget og Højbro Plads, hvor Café Norden ligger i stueetagen i dag. I 1992 flyttede Lassen Ricard til ”Hofkonditor Zieglers Gård”, Nybrogade 12, og i november 2002 flyttede vi til Amaliegade 31, som er det hidtil største og flotteste domicil for Lassen Ricard.