Rådgivning (tidl. Ydelser)
Rådgivning
Lassen Ricard er kendt for høj faglighed og integritet
Vi yder ikke blot rådgivning af højeste kvalitet. Det tætte samarbejde med vores klienter gør, at vores rådgivning også er relevant og af stor betydning for klienterne. Derfor har vi typisk langvarige klientforhold.

Rådgivning
Vi repræsenterer firmaer fra hele verden og har et nært, ikke-eksklusivt samarbejde med fremtrædende advokatfirmaer i udlandet.
Den personlige kontakt mellem klienten og advokaten - eller teamet af advokater - er afgørende for os. For det er det tætte - og varige - tillidsforhold til virksomheden og kendskabet til dens kultur, som sætter os i stand til at løse opgaverne i et velfungerende samspil med klientens juridiske afdeling og virksomhedsledelsen.
Vi er kompromisløse med kvaliteten af vores rådgivning. Vi rådgiver klienter i sager, som har stor betydning for den enkelte klient, men nogle gange også for retsudviklingen på de områder, vi er specialiseret i.
Vores medarbejdere er højt specialiserede inden for vores kerneområder, men uddannes også til at være generalister inden for brede praksisområder.
Vi har særlige kompetencer inden for medier og entertainment.
Det er et kompliceret område, og rådgivningen herom forudsætter stor erfaring og viden.
Lassen Ricard er førende i Danmark inden for medieret. Vi repræsenterer et stort antal medier og produktionsselskaber i retssager, pressenævnssager og i andre juridiske spørgsmål som eksempelvis ophævelse af navneforbud og aktindsigt, ligesom vi rådgiver løbende i retlige spørgsmål om mediets indhold, herunder i produktionsfasen. Rådgivningen omfatter blandt andet ansvarsforhold inden for og uden for medieansvarsloven, mediernes ytringsfrihed, presseetik, reglerne om ærekrænkelse og beskyttelsen af privatlivets fred samt spørgsmål inden for den nye digitale virkelighed.
Vores advokater har skrevet bøgerne ”Medieansvarsloven og de presseetiske regler med kommentarer” og ”Kildebeskyttelse” samt et antal videnskabelige artikler om medieretlige forhold, ligesom vi jævnligt afholder seminarer om medieretlige emner. Herudover er vi repræsenteret i Kulturministeriets Medieansvarsudvalg.
Inden for entertainmentretten har vi gennem mange år rådgivet navnlig produktionsselskaber om blandt andet ophavsret, personlighedsret, aftaleindgåelse, clearing af rettigheder samt spørgsmål knyttet til privatlivets fred og æren.
Lassen Ricard er førende i Danmark inden for ophavsret.
Området for ophavsret spænder vidt og omfatter problemstillinger både i den analoge og den digitale verden, herunder vedrørende audiovisuelle produktioner, møbeldesign, musik, bøger, hjemmesider m.m. Vi har særdeles bred erfaring og viden om området, og vores rådgivning omfatter alle spørgsmål om rettigheder, herunder ejerskab, erhvervelse, overdragelse, licensering, udnyttelse, beskyttelse, krænkelser mv. Vi forhandler aftaler, inddrages i strategisk rettighedsplanlægning og fører sager både for domstolene og for Ophavsretslicensnævnet.
Vi har for eksempel ført sager om rettighedsspørgsmål i forbindelse med danske tv-stationers egne udsendelsesaktiviteter samt rådgivet internationale streamingtjenester vedrørende deres tilstedeværelse på det danske marked.
Desuden kan fremhæves vores omfattende og yderst specialiserede bistand til danske og udenlandske tv-stationer som advokater og sekretariat for Union of Broadcasting Organisations (UBO) i Danmark, Norge, Sverige, Island og Estland, www.ubod.dk. Denne bistand omfatter blandt andet rådgivning om alle typer af videreudnyttelse af tv-indhold, herunder af tv-stationernes streamingtjenester, samt om aftalelicens, tariffer, forholdet til øvrige rettighedshavere, håndtering af sportsrettigheder mv.

Klienter
Vi arbejder med klienter i Danmark og i resten af verden
Den personlige kontakt mellem klienten og advokaten – eller teamet af advokater – er afgørende for os.
Historien
Lassen Ricards historie rækker tilbage til 1986
Den 1. januar 1986 blev advokatfirmaet stiftet af Lennart Ricard og Steen Lassen.
